Fyn og øer
Dallund Slot markerer Herregårdenes Dag ved at åbne dørene til Rosenparken for publikum. Derudover vil det være muligt at tilmelde sig foredrag om Dallund Slots historie.
Rosenparken, der blev anlagt i 2024, er hjemsted for mere end 400 forskellige sorter roser, hovedsageligt fra det moderne segment, der spænder fra det tidlige 1900-tal til nutiden. Parken indeholder også historiske sorter, der kan dateres tilbage til slutningen af 1700-tallet, men som stadig er yderst relevante i dagens havesortiment.
Rosenanlægget er designet som en rejse gennem de forskellige grupper af moderne roser, hvor besøgende kan opleve:
Dallund Slots rosenpark tilbyder en enestående mulighed for at dykke ned i rosenavlens nuværende tendenser og historiske rødder.
Kom ind på slottet og få den spændende fortælling om Dallund Slot.
Forfatterne bag biografien ”Levemand, Adelsmand og politiker” om Dallunds tidligere ejer Baron C.F Blixen Finecke – Gitte Kjær og Niels Clemmesen – gæster Dallund Slot og fortæller om perioden fra ca 1700 frem til 1920erne.
Lone B. Jakobsen supplerer med en gennemgang af årene inden fra 1500-1700, og ejer af slottet Bjørn Bahnsen afslutter med en opdatering på, hvordan slottet drives i dag, og hvad planerne er for fremtiden.
Foredraget foregår i slottets Vestsal.
Efterfølgende kommer deltagerne med en tur rundt på slottet.
17. august 2025
Parken er åben kl. 10-18.
Foredrag med rundvisning på slottet begynder kl. 15.
Dallundvej 63, 5471 Søndersø
Der er fri adgang til rosenparken på Herregårdenes Dag, og tilmelding er ikke nødvendig. Man kan give et frivilligt bidrag til drift af Rosenparken.
Det koster 100 kr. at deltage i foredrag og rundvisning inde på slottet. Tilmelding er nødvendig på e-mail til bjorn@trioline.com.
For mere info om Herregårdenes Dag på Dallund kontakt bjorn@trioline.com.