Midtjylland

Demstrup

Historiefortælling, rundvisning og hjemmebag - Udsolgt (05.06.26)

På Herregårdenes Dag åbner Demstrup Hovedgård – en af Danmarks smukkeste privatejede, historiske herregårde, med tråde helt tilbage til 1400-tallet.

Demstrup er ikke et museum, men fremstår som det hjem, den tidligere ejer efterlod ved sin død i 2023. De nye ejere ønsker at åbne dørene, og give mulighed for at besøgende kan få indblik i en sjældent autentisk tidslomme.

Gæsterne inviteres med til en levende introduktion til stedets historie ved historiefortæller Niels Pedersen, og har derefter mulighed for selv at gå på opdagelse rundt i hovedbygningens fine galleri og saloner, herskabelige stuer, autentiske pigeværelser, rå loftskamre med bevarede tapeter fra 1920'erne, en tur ud i stalde og avlsbygninger, og ikke mindst en vandretur i den imponerende park. 

Inkluderet i entreen er servering af kaffe og hjemmebag i den fine mahogni spisestue.

Tidspunkt

16. august 2026

kl. 10-13 og kl. 14-17

Sted

Demstrupvej 42 A, 8970 Havndal.

Pris og tilmelding

Dette arrangement er udsolgt (05.06.26)

Det koster 279 kr. at deltage. 

Prisen inkluderer 3 timer med rundvisning, foredrag og kaffe med hjemmebag.

Tilmelding skal ske på forhånd til np@niels-pedersen.dk. Herefter fremsendes betalingsinfo. Bemærk, du har først en plads, når du får en bekræftelse på mail om, at betalingen er gået igennem.

For mere info om arrangementet kontakt np@niels-pedersen.dk.

Se mere om Demstrup Hovedgårds historie