Nordjylland
Ellinggård byder velkommen i den 1 hektar store have. Her kan du opleve den fantastiske natur med de mange smukke træer og udsigten til Elling Å.
Ellinggård har i mange år stået tom og i kraftigt forfald. Foreningen Danmarks Kulturarv er nu gået ind i arbejdet med at redde Ellinggård for fremtiden.
På grund af herregårdens nuværende stand, kan den kun besigtiges udefra.
Ellinggårds Venner vil være til stede og fortælle om stedet og svare på spørgsmål.
Herregården Ellingård stammer helt tilbage fra 1400-tallet.
I den lokale historietradition forbindes stedet med Tordenskjold, og der er heller ingen tvivl om, at søhelten ved flere lejligheder besøgte gården, mens Jørgen Bille ejede den. Han kan dog ikke have overnattet i de nuværende bygninger - Tordenskjold døde i en duel i 1720, og stuehuset, som det står i dag, er fra tidligst midten af 1700-tallet.
Ellinggård har ved flere lejligheder gennem tiden dannet ramme om kongelige besøg og andre officielle formål.
16. august 2026 kl. 14-16
Mariendalsvej 18, 20 Elling, 9900 Frederikshavn
Det er gratis at besøge Ellinggård på Herregårdenes Dag.
For mere info om arrangementet kontakt kurtberglarsen@gmail.com. Se også Danmarks Kulturarvs hjemmeside.