Syd- og Sønderjylland

Endrupholm

Sommeropera på Endrupholm

Den naturskønne have bag herregården Endrupholm danner ramme om en smuk, sommerlig open air-koncert på Herregårdenes Dag.

Fra en lille scene på sydsiden af hovedbygningen vil der i et par (forhåbentlig) lune timer lyde opera- og operette-toner af blandt andre Mozart, Puccini, Verdi og Lehar.

Mød nogle af landets mest fremragende operasolister: Sofie Lund, Francine Vis, Gustav Most og Jens Søndergaard. Ved klaveret sidder pianisten Søren Rastogi, og Jakob Næslund Madsen er konferencier.

Tanken er, at du som publikum selv medbringer stole og lejrer dig på den store græsplæne. Der vil ikke være salg af mad og drikkevarer i forbindelse med koncerten. Til gengæld er du velkommen til selv at medbringe lige det, du har lyst til af vådt og tørt.

Tidspunkt

16. august 2026 kl. 16

Sted

Hovedvej A1 28, Endrup, 6740 Bramming

Pris og tilmelding

Billetter til operaen koster 100 kr. og købes via Endrupholms hjemmeside.

For mere info om arrangementet kontakt jakob@endrupholm.dk. Se også Endrupholms hjemmeside.

Se mere om Endrupholms historie