Midtjylland

Hesthave

Åbent hus og rundvisning på Hesthave

Ejer Grethe Breum Hansen slår dørene op til Hesthave på Herregårdenes Dag.

400 års historie

Hesthave blev oprindeligt opført som ladegård til Spøttrup Borg, og stedets historie er derfor tæt forbundet med Spøttrups.

I 1579 overdrog Frederik den 2. Spøttrup Borg til adelsmanden Henrik Below. Below påbegyndte opførelsen af Hesthave i begyndelen af 1600-tallet, og fra slutningen af 1600-tallet omtales Hesthave (Hesthauge) i de historiske kilder.

Hesthave fungerede som avlsgård for Spøttrup igennem de næste århundreder, og først i 1937, da Spøttrup Borg blev solgt til staten, blev Hesthave en selvstændig ejendom.

Hesthave fungerede som privat bolig med tilhørende landbrug frem til 2004, hvor Grethe Breum Hansen købte stedet og forvandlede det til den luksus udlejningsbolig, det er i dag.

Åbent hus og rundvisning

På Herregårdenes Dag tager Grethe Breum Hansen imod besøgende og fortæller om Hesthave.

Kl  13 vil der være en rundvisning, hvor man kan komme med på en guidet tur.

Kaffe og kage

Man kan købe kaffe og kage - husk kontanter (der er ikke mulighed for betaling med kort eller MobilePay)

Tidspunkt

18. august kl. 10-16.30

Rundvisning kl. 13

Sted

Åbakken 4, 7860 Spøttrup

Pris og tilmelding

Det er gratis at besøge Hesthave på Herregårdenes Dag.

Tilmelding er ikke nødvendig.

Man kan købe kaffe og kage - husk kontanter (der er ikke mulighed for betaling med kort eller MobilePay)

For mere info om arrangementet kontakt hesthave@live.dk eller tlf: 2332 9244. Se også Hesthaves hjemmeside.