Midtjylland
Kom og oplev den autentiske borg fra 1400-tallet. Gå på opdagelse på egen hånd på borgen eller kom med på en guidet rundvisning.
Østergaard, som den står i dag, blev opført i sengotisk byggestil i slutningen af 1400-tallet og frem til 1550. Gården består af fire fløje, som omslutter en lille gårdsplads. Borgen er i to etager og har en kælder under alle bygningerne.
Der er løbende kun blevet udført små restaureringer indvendig på gården, som i dag står som en af de få repræsentanter for herregårdsbygninger fra før Reformationen.
Der er udstillet middelalderdragter, der vil være salgsboder, fortælling og foredrag om, hvordan man kan bruge lokalarkivet i slægtsforskning.
16. august 2026 kl. 10-17
Rundvisning: kl. 11.00
Fortælling om myter og sagn: kl. 12.00
Slægtsforskningsforedrag: kl. 13.00
Rundvisning: kl. 15.00
Østergaardsvej 1, Åsted, 7870 Roslev.
Der er fri entré på Herregårdenes Dag.
Det koster 25 kr. at gå med på guider rundvisning. Der kan ikke bestilles billet på forhånd - billetter sælges efter først-til-mølle på dagen.
For mere info om arrangementet kontakt info@middelalderborgen-oestergard.dk eller tlf. 2463 6039. Se også Middelalderborgen Østergaard på Facebook.