Midtjylland

Nørre Vosborg

En dag med historie, fortællinger og oplevelser

I anledning af Herregårdenes Dag inviterer Herregården Nørre Vosborg indenfor til et spændende foredrag og en historisk vandretur.

I dagens anledning er der tændt op i det gamle komfur, og der vil være gratis smagsprøver på hjemmebagte småkager – så længe lager haves.

Foredrag om Nørre Vosborg fra ridderborg til herregård

Middelalderarkæolog Helle Henningsen fortæller om de mange mennesker, der gennem århundreder har ejet og præget Nørre Vosborg: konger, riddere, adelsfamilier og driftige købmænd. Foredraget giver et levende indblik i livet på herregården og de historiske begivenheder, der har sat sig spor i bygningerne.

Der vil også blive givet en introduktion til Realdania By & Bygs omfattende restaurering af herregården i årene 2004–2008 – et arbejde, der reddede Nørre Vosborg fra forfald og sikrede herregårdens fremtid.

Foredraget foregår i Riddersalen.

Historisk gåtur omkring herregården

Helle Henningsen er turleder på gåturen, der går langs Nørre Vosborgs diger, volde og voldgrave, der sammen med borggården og ladegården udgør det store, fredede herregårdsanlæg.

Undervejs dykker vi ned i herregårdens over 750 år lange historie og, hvorfor det stående Nørre Vosborg ligger netop på dette sted. Deltagerne vil desuden komme tæt på og høre om herregårdens fint restaurerede bygninger, der stammer fra flere forskellige århundreder, og der vil blive fortalt små historier om ejere og dagligliv gennem tiden.

Turen begynder kl. 13 og varer ca. en time. Turen er ikke egnet for gangbesværede. Praktisk fodtøj anbefales.

Tidspunkt

16. august 2026

Herregården er åben kl. 10.00-16.00

Foredrag kl. 10.00-11.30.

Gåtur kl. 13.00-14.00

Sted

Vembvej 35, 7570 Vemb.

Pris og tilmelding

Det koster 100 kr. at deltage i foredrag eller gåtur.

Kombi-billet til foredrag og gåtur koster 150 kr.

Billetter kan købes på Nørre Vosborgs hjemmeside eller ved indgangen (hvis ikke arrangementet er udsolgt).

For mere info om arrangementet se Nørre Vosborgs hjemmeside eller kontakt info@nrvosborg.dk.

Se mere om Nørre Vosborg