Nordjylland

Sæbygård

Særrundvisning om kvinderne på Sæbygård

På Herregårdenes Dag 2025 inviterer Sæbygård på to særrundvisninger om "Kvindernes Sæbygård".

Med fokus på bl.a. gårdens bygherre Pernille Oxe (1530-1576), Elisabeth Bille (1655-1723), Anne Sophie Pachs (1677-1763), Mette Johanne Reedtz (1770-1817), og Sigrid Wergeland Arenfeldt (1863-1939), fortæller cand.mag., Ph.d. Pernille Arenfeldt om de spor, som både navngivne og mindre kendte kvinder har sat på Sæbygård igennem de forgangne 450 år.

Om Sæbygard

Sæbygård kendes fra middelalderen, hvor det hørte under Børglumbispen, Stygge Krumpen. Sæbygård blev ophøjet til stamhus i 1797 af Elisabeth og Otto Arenfeldt og rummer væsentligt herregårdsinventar hovedsageligt fra disse sidste 200 år.

På Sæbygård opleves, hvorledes dagliglivet har formet sig på en nordjysk herregård gennem generationer. Herregården har været beboet af admiralerne Peder Munk og Niels Juel og har siden 1723 været i familien Arenfeldts besiddelse.

Tidspunkt

17. august 2025

Rundvisning kl. 15 og kl. 17. 

Sted

Sæbygårdvej 49, 9300 Sæby

Pris og tilmelding

Det koster 80 kr. pr. person at deltage i rundvisning. 

Plads/billet reserveres ved at kontakte Pernille Arenfeldt på arenfeldt@gmail.com. Betaling sker via MobilePay #909252, når pladsen er bekræftet. Alle indtægter går til Støtteforeningen Sæbygårds Venner.

For mere info kontakt arenfeldt@gmail.com. Se også Sæbygårds hjemmeside.

Se mere om Sæbygårds historie