Nordjylland

Skibstedgaard

Guidet vandring om en herregård i forvandling

På Herregårdenes Dag inviterer Skibstedgaard til en sanselig eftermiddag i landskabet mellem SMK Thy, Limfjorden og oldtidshøjene.

Skibstedgaard er en lille historisk herregård ved fjorden, hvor bygninger, marker, strandenge og bakker fortæller historien om et sted, der altid har levet af og med landskabet. I dag er gården i gang med en ny forvandling: tidligere landbrugsjord bliver til vildere natur med overdrev, strandeng, hjemmehørende planter, frøindsamling, græssende dyr og et gæstgiveri, der har naturen i centrum.

På den guidede vandring går vi gennem gårdens historie og ud i landskabet, hvor vi ser på, hvordan kulturhistorie, naturgenopretning og nutidens natursyn mødes. Undervejs taler vi om jord, fjord, frø, dyr og menneskets rolle i det levende landskab.

Naturværksted, kaffe og kage

Efter vandringen samles vi til kaffe, kage og et lille frø- og naturværksted, hvor både voksne og børn kan se nogle af de planter og frø, der er med til at skabe fremtidens natur på Skibstedgaard.

Arrangementet er oplagt for lokale, sommergæster, familier og besøgende ved SMK Thy, der har lyst til at opleve det levende landskab uden for museets mure.

Tidspunkt

16. august 2026 kl. 13.30-16.30

Sted

Kammersgårdsvej 30, 7760 Hurup Thy

Pris og tilmelding

Det koster 125 kr. pr. voksen at deltage. Prisen dækker guidet vandring, kaffe/saft og kage. Børn er gratis.

Billetter købes på forhånd på Skibstedgaards hjemmeside.

For mere info om arrangementet kontakt kontakt@skibstedgaard.dk. Se også Skibstedgaards hjemmeside.

Se mere om Skibstedgaards historie